Text copied!
Bibles in Danish

SALME 119:107-166 in Danish

Help us?

SALME 119:107-166 in Hellig Bibel

107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp og bier på dine Ord.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke på Sinde.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
SALME 119 in Hellig Bibel