3 Når du giver Gud et Løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen Glæde ved Dårer. Hvad du lover, skal du holde.
4 Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde.
5 Lad ikke din Mund bringe Skyld over dit Legeme og sig ikke til Guds Sendebud*, at det var af Vanvare! Hvorfor skal Gud vredes over din Tale og nedbryde dine Hænders Værk? { *dvs. Præsten. Mal 2, 7. 4 Mos. 15, 25. }
6 Thi af mange Drømme og Ord kommer mange Skuffelser; nej, frygt Gud!
7 Når du ser den fattige undertrykt og Lov og Ret krænket på din Egn, så undre dig ikke over den Ting; thi på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge.
8 Dog, en Fordel for et Land er det i alt Fald, at der er en Konge over dyrket Jord.
9 Den, der elsker Sølv, mættes aldrig af Sølv, og den, der elsker Rigdom, mættes aldrig af Vinding. Også det er Tomhed.