2 Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de levende, som endnu er i Live;
3 men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen.
4 Og jeg så, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den enes Misundelse mod den anden. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.
5 Dåren lægger Hænderne i Skødet og æder sig selv op.
6 Bedre en Håndfuld Hvile end Hænderne fulde af Flid og Jag efter Vind.
7 Og mere Tomhed så jeg under Solen.
8 Mangen står alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken Søn eller Broder, og dog er der ingen Ende på al hans Flid og hans Øje bliver ikke mæt af Rigdom. Men, for hvis Skyld gør jeg mig Flid og nægter mig enhver Nydelse? Også det, er Tomhed og ondt Slid.
9 To er bedre faren end én, thi de får god Løn for deres Flid;
