2 Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!
3 Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen?
4 Slægt går, og Slægt kommer, men Jorden står til evig Tid.
5 Sol står op, og Sol går ned og haster igen til sin Opgangs Sted.
6 Vinden går mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsløb.
7 Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe.
8 Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre.
9 Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen.
