5 da man også ængstes for Bakker, og Rædsler lurer på Vejen, da Mandeltræet blomstrer; Græshoppen slappes og Kapersbærret* svigter, nu Mennesket går til sin evige Bolig og Sørgetoget går gennem Gaden, { *Middel til at vække Sult. }
6 førend Sølvsnoren brister og Guldskålen brydes itu, før Krukken slås i Stykker ved Kilden og det søndrede Hjul falder ned i Brønden
7 og Støvet vender tilbage til Jorden som før og Ånden til Gud, som gav den.
8 Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, alt er Tomhed.
9 Endnu skal siges, at Prædikeren var viis; han gav også Folket Kundskab; han granskede og ransagede og formede mange Ordsprog.
10 Prædikeren søgte at finde Fyndord og optegnede sanddru Lære, Sandhedsord.
