4 Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
5 Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
6 Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
7 Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
9 den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.