10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
13 hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.
14 Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
15 Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
20 End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
