28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
