7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Thi Manden er ikke hjemme, på Langfærd er han draget;
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!”
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
