22 på din Vandring lede den* dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; { *sandsynligvis Visdommen. }
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes* sleske Tunge! { se til Ordspr. 2, 16; 7, 5. }
25 Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
