21 bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 på din Vandring lede den* dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; { *sandsynligvis Visdommen. }
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes* sleske Tunge! { se til Ordspr. 2, 16; 7, 5. }
25 Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler for at stille sin Sult?
31 Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
33 han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
