7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
