17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 “Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!”
