5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: “Hvo er HERREN?” eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.
17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: “Jeg har ikke gjort noget ondt!”
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Sommeren;
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
