2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: “Hvo er HERREN?” eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
