9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans. { *dvs. han lader dem leve. }
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
