13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans. { *dvs. han lader dem leve. }
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
