4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk*. { *dvs. de gemmer sig (V. 28). Es. 3, 4 ff. }
13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
