10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk*. { *dvs. de gemmer sig (V. 28). Es. 3, 4 ff. }
13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
14 Saligt det Menneske, som altid ængstes*, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke. { *for at overtræde Loven. Fil 2, 13. 1 Pet. 1, 17. }
15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
