5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
