1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
