11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
12 Siger du: “Se, jeg vidste det ikke” - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
14 vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
15 Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
16 thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.
17 Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.
21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
23 Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
25 men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
26 Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!
28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
29 sig ikke: “Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.”
30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;
31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.
