11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
12 Siger du: “Se, jeg vidste det ikke” - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
14 vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
15 Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
16 thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.
17 Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
