Text copied!
Bibles in Danish

ORDSPROGENE 23:24-35 in Danish

Help us?

ORDSPROGENE 23:24-35 in Hellig Bibel

24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde*, en snæver Brønd; { *se til Ordsp. 2, 16. }
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
35 “De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!”
ORDSPROGENE 23 in Hellig Bibel