24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde*, en snæver Brønd; { *se til Ordsp. 2, 16. }
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
