18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde*, en snæver Brønd; { *se til Ordsp. 2, 16. }
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
