7 HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 Siger de: “Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!”
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
