11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
