14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
22 Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
