6 Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9 Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
