12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21 Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
