21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
22 HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
27 HERRENS Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.