11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13 På den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17 At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
18 Retfærdige Læber tier om Had*, en Tåbe er den, der udspreder Rygter. { *dvs. hadefuld Bagtalelse. }
19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
22 HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
27 HERRENS Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
