13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun ét Brød med sig i Skibet.
15 Og han bød dem og sagde: “Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!”
16 Og de tænkte med hverandre: “Det er, fordi vi ikke have Brød.”
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: “Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?” De sige til ham: “Tolv.”
20 “Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?” Og de sige til ham: “Syv.”
21 Og han sagde til dem “Hvorledes forstå I da ikke?”
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
23 Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.