31 Og han siger til dem: “Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;” thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: “Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise.”
37 Men han svarede og sagde til dem: “Giver I dem at spise!” Og de sige til ham: “Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer* og give dem at spise?” { *se Matth. 18, 28. }
38 Men han siger til dem: “Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!” Og da de havde fået det at vide, sige de: “Fem, og to Fisk.”
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
