19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: “Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det.”
23 Og han svor hende til og sagde: “Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.”
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: “Hvad skal jeg bede om?” Men hun sagde: “Om Johannes Døberens Hoved.”
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: “Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad.”
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
31 Og han siger til dem: “Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;” thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: “Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise.”
37 Men han svarede og sagde til dem: “Giver I dem at spise!” Og de sige til ham: “Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer* og give dem at spise?” { *se Matth. 18, 28. }
38 Men han siger til dem: “Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!” Og da de havde fået det at vide, sige de: “Fem, og to Fisk.”
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
