5 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.
6 Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7 og råbte med høj Røst og sagde: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.”
8 Thi han sagde til ham: “Far ud af Manden, du urene Ånd!”
9 Og han spurgte ham: “Hvad er dit Navn?” Og han siger til ham: “Legion* er mit Navn; thi vi ere mange.” { *en romersk Hærafdeling på omtrent 6.000 Mand. Matth. 26, 53. }
10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12 og de* bade ham og sagde: “Send os i Svinene, så vi må fare i dem.” { *d. e. de urene Ånder. }
13 Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.
16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.
17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.
18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.
19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: “Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.”
20 Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23 Og han beder ham meget og siger: “Min lille Datter er på sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at hun må frelses og leve!”
24 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,
26 og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
