5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.”
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: “Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det.”
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: “Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro.”
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
13 Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: “Græd ikke!”
14 Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: “du unge Mand, jeg siger dig, stå op!”
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: “Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.”
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
18 Og Johannes' Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
19 og sendte dem til Herren og lod sige: “Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: “Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.
22 Og han svarede og sagde til dem: “Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;
23 og salig er den, som ikke forarges på mig.”
24 Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: “Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.
