36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad* til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve; { *egl.: lå, se V. 38. Man lå til Bords med Fødderne ud fra Bordet. }
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: “Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.”
