1 Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
2 da så han to Skibe stå ved Søen; men Fiskerne vare gåede fra dem og toede Garnene.
3 Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
4 Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: “Far ud på Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!”
5 Og Simon svarede og sagde til ham: “Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men på dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.”
6 Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
7 Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, så at de var nær ved at synke.
8 Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: “Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!”
9 Thi en Rædsel var påkommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde fået;
10 ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: “Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.”
11 Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
12 Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han så Jesus, faldt han på sit Ansigt, bad ham og sagde: “Herre! om du vil, kan du rense mig.”
