Text copied!
Bibles in Danish

LUKAS 4:9-32 in Danish

Help us?

LUKAS 4:9-32 in Hellig Bibel

9 Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham på Helligdommens Tinde og sagde til ham: “Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;
10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,
11 og at de skulle bære dig på Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten.”
12 Og Jesus svarede og sagde til ham: “Der er sagt: Du må ikke friste Herren din Gud.”
13 Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.
14 Og Jesus vendte i Åndens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.
15 Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane på Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.
17 Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op; fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
18 “Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle få deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,
19 for at forkynde et Herrens Nådeår.”
20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede på ham.
21 Men han begyndte at sige til dem: “I Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders Øren.”
22 Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: “Er dette ikke Josefs Søn?”
23 Og han sagde til dem: “I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør også her i din Fædreneby så. store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.”
24 Men han sagde: “Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.
25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre År og seks Måneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
27 Og der var mange spedalske i Israel på Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.”
28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.
29 Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, på hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.
30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem på Sabbaterne.
32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.
LUKAS 4 in Hellig Bibel