2 i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
3 Og Djævelen sagde til ham: “Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.”
4 Og Jesus svarede ham: “Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.”
5 Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et øjeblik.
6 Og Djævelen sagde til ham: “Dig vil jeg give hele denne Magt og deres* Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil. { *d. e. Rigernes. }
7 Dersom du altså vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.”
8 Og Jesus svarede ham og sagde: “Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.”
9 Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham på Helligdommens Tinde og sagde til ham: “Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;
10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,
11 og at de skulle bære dig på Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten.”
12 Og Jesus svarede og sagde til ham: “Der er sagt: Du må ikke friste Herren din Gud.”
13 Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.
14 Og Jesus vendte i Åndens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.
15 Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane på Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.
17 Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op; fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
18 “Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle få deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,
19 for at forkynde et Herrens Nådeår.”
20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede på ham.
21 Men han begyndte at sige til dem: “I Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders Øren.”
22 Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: “Er dette ikke Josefs Søn?”
23 Og han sagde til dem: “I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør også her i din Fædreneby så. store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.”
24 Men han sagde: “Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.
