Text copied!
Bibles in Danish

LUKAS 4:19-38 in Danish

Help us?

LUKAS 4:19-38 in Hellig Bibel

19 for at forkynde et Herrens Nådeår.”
20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede på ham.
21 Men han begyndte at sige til dem: “I Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders Øren.”
22 Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: “Er dette ikke Josefs Søn?”
23 Og han sagde til dem: “I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør også her i din Fædreneby så. store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.”
24 Men han sagde: “Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.
25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre År og seks Måneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
27 Og der var mange spedalske i Israel på Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.”
28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.
29 Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, på hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.
30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem på Sabbaterne.
32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.
33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Ånd, og han råbte med høj Røst:
34 “Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.”
35 Og Jesus truede ham og sagde: “Ti, og far ud af ham!” Og den onde Ånd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.
36 Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde “Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Ånder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?”
37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes at en stærk Feber; og de bade ham for hende.
LUKAS 4 in Hellig Bibel