29 “Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.”
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: “Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35 ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares.”
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38 Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
41 Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
42 Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
