2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4 Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: “Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag.”
8 Og de kom hans Ord i Hu.
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier* fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus. { *halvanden dansk Mil; en stadie var 300 Alen. Matth. 14, 24. Joh. 6, 19. k. 11, 18. }
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
17 Men han sagde til dem: “Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?” Og de standsede bedrøvede.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: “Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?”
19 Og han sagde til dem: “Hvilket?” Men de sagde til ham: “Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke.”
25 Og han sagde til dem: “O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?”
