Text copied!
Bibles in Danish

LUKAS 23:3-24 in Danish

Help us?

LUKAS 23:3-24 in Hellig Bibel

3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: “Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: “Du siger det.”
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: “Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.”
5 Men de bleve ivrigere og sagde: “Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.”
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.
8 Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
12 På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket
14 og sagde til dem: “I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
17 Men han var nødt til at løslade dem én på Højtiden.* { *verset mangler i adskillige af de ældste Håndskrifter og synes dannet efter Matth. 27, 15 og Mark. 15, 6. }
18 Men de råbte alle sammen og sagde: “Bort med ham, men løslad os Barabbas!”
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
21 Men de råbte til ham og sagde: “Korsfæst, korsfæst ham!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: “Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
23 Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
LUKAS 23 in Hellig Bibel