17 Men han var nødt til at løslade dem én på Højtiden.* { *verset mangler i adskillige af de ældste Håndskrifter og synes dannet efter Matth. 27, 15 og Mark. 15, 6. }
18 Men de råbte alle sammen og sagde: “Bort med ham, men løslad os Barabbas!”
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
21 Men de råbte til ham og sagde: “Korsfæst, korsfæst ham!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: “Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
23 Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: “I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?”
32 Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes “Hovedskal”, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
34 Men Jesus sagde: “Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.” Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
35 Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: “Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.”
36 Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:
37 “Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!”
38 Men der var også sat en Overskrift over ham skreven på Græsk og Latin og Hebraisk: “Denne er Jødernes Konge.” { *Ordene mangle i nogle af de ældste Håndskrifter. Joh. 19, 19. }
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: “Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: “Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.”
42 Og han sagde: “Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!”
43 Og han sagde til ham: “Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.”
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: “Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;” og da han havde sagt det, udåndede han.
47 Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: “I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.”
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,
51 han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
