12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.”
13 Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15 Og han sagde til dem: “Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.”
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: “Tager dette, og deler det imellem eder!
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.”
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: “Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!”
20 Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: “Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21 Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
22 Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!”
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
24 Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
25 Men han sagde til dem: “Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer.”
31 Men Herren sagde: “Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
