27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: “Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!”
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
30 Og Engelen sagde til hende: “Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme.”
34 Men Maria sagde til Engelen: “Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?”
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: “Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.”
38 Men Maria sagde: “Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!” Og Engelen skiltes fra hende.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
42 og råbte med høj Røst og sagde: “Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
44 Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,”
46 Og Maria sagde: “Min Sjæl ophøjer Herren;
47 og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55 imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre.”
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
59 Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60 Og hans Moder svarede og sagde: “Nej, han skal kaldes Johannes.”
61 Og de sagde til hende: “Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.”
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: “Johannes er hans Navn.” Og de undrede sig alle.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: “Hvad mon der skal blive af dette Barn?” Thi Herrens Hånd var med ham.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:
68 “Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
69 og har oprejst os et Frelsens Horn* i sin Tjener Davids Hus, { *en kraftig Frelse. }
70 således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
76 Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
