25 thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige.”
26 Men de, som hørte det, sagde: “Hvem kan da blive frelst?”
27 Men han sagde: “Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.”
28 Men Peter sagde: “Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.”
29 Men han sagde til dem: “Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
30 uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.”
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: “Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
33 og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå.”
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
